1. Del

Drømmetidens rejse

Da Eske Willerslev sætter sig for at afdække de australske aborigineres urhistorie, aner han ikke hvilke etiske problemer, han roder sig ud i.

Han gør en banebrydende opdagelse, men offentliggørelsen af hans studier bremses og anklages for at være uetiske.

Det tvinger Eske til at sætte hele studiet og 10 millioner forskningskroner på højkant ved at opsøge nutidens aboriginere i den vestaustralske ørken og lade dem afgøre, om han må publicere sin opdagelse.